"Civilsamfundets Fremtid": Globalt Fokus inviterer til opstartsmøde

Rysensteensgade 3, 1564 København - lokalet "Salen"
19-09-17 - 19-09-17
14:00-15:30

Hvor bevæger civilsamfundet sig hen? Til dette introduktionsmøde sætter Globalt Fokus spot på udfordringer og muligheder: Hvordan bliver vi som danske civilsamfundsaktører mere afklarede om egen rolle og kan se og agere på muligheder, der skabes midt i den brydningstid, som civilsamfundet står i?


Globalt Fokus vil i de næste 18 måneder sætte fokus på civilsamfundets fremtid. Gennem en lang række spændende møder med eksperter fra ind- og udland vil de diskutere forandringer, forventninger og muligheder, i en sektor der rammes af massive udfordringer de kommende år.

Et nyligt survey fra USA fremhæver, at 75% af de adspurgte ledere forventer, at forandringer vil stige dramatisk i de kommende år, og 71% mener at de slet ikke er klar til at imødegå og navigere i disse forandringer. Naturen i disse forandringsprocesser er kendetegnet ved, at de er komplekse men dog relaterede.

Globalt Fokus holder informationsmøde 19. september, hvor de vil gennemgå programmet for det kommende halvandet år, pege på og diskutere nogle af de vigtigste temaer og fortælle hvordan de vil gribe det an.

Facilitatorer for efterårets program: Ruth Gøjsen (DeltagerDanmark og forkvinde for Medborgerne) og Andreas Dybkjær-Andersson (Globalt Fokus)

MÅLGRUPPE:

Arrangementet er et åbent introduktionsmøde for alle, der er interesserede i Globalt Fokus program "Civilsamfundets Fremtid", tænkningen bag og efterårets temaer. Det er henvendt til ledere og medarbejdere, der vil være forandringsagenter i egne civilsamfundsorganisationer - specifikt ledere, mellemledere, teamledere, medarbejdere, rådgivere mv.

PRIS: Deltagelse er gratis.

TILMELDING: Deadline 15. september. Tilmelding via denne hjemmeside (nederst) inden. Vi vil efter deadline sende bekræftelsesmail til alle deltagere.

YDERLIGERE INFORMATION

Har du idéer og vil du være med til at udvikle programmet? Mere info/spørgsmål? Kontakt Andreas Dybkjær-Andersson på ada@globaltfokus.dk / tlf. 60797851 eller Peter Christiansen pc@globaltfokus.dk


Læs mere om Civilsamfundets Fremtid og Globalt Fokus her.