Kommunikationskursus

Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, København
07-12-17 - 08-12-17
13.00-16.00 og 9.00-13.00

Religion og udvikling - ‘Hvor svært kan det være?’ to halve dage om kommunikation

76% af indbyggerne i det globale syd betegner sig som troende, mens 48% af danskerne betegner sig som ikke-troende. Så hvordan kommunikerer man religionens rolle i en udviklingskontekst til danskerne?

Netværket for Religion og Udvikling inviterer til minikursus for kommunikations- ogi nformationsmedarbejdere i Globalt Fokus’ medlemsorganisationer.

Over to halve dage d. 7. december kl. 13.00- 16:00 og 8. december kl. 9:00- 13:00 vil vi sammen blive klogere på, hvordan religionens betydning for bæredygtig udvikling kan kommunikeres i en dansk kontekst.

Kurset tager afsæt i, at kommunikations- og informationsmedarbejdere støder ind i dilemmaer, når udviklingsarbejdet ude i verden skal formidles ind i en hjemlig og ofte sekulær kontekst.

Over de to dage stiller vi derfor skarpt på, hvad vi faktisk ved om danskernes tro og holdning til religion og arbejder med konkrete dilemmaer i formidlingsarbejdet.

Program

Torsdag d. 7. december

13.00-13.30: Velkomst og baggrund v. Jørgen Thomsen og Birthe Juel Christensen, Folkekirkens Nødhjælp

13.30-14.30: Hvad ved vi om danskernes tro? Hvilken rolle spiller den for deres støtte til udviklings- og nødhjælpsarbejde? Oplæg v. Peter Birkelund Andersen, ph.d. i religionssociologi, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

14.30-15.30: Hvad betyder tro for danskere? - og hvad betyder danskernes holdning til tro for udviklingsorganisationers formidlingsarbejde? Oplæg v. Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. i religionssociologi, tidl. redaktionschef i DR, nu udviklingschef på Kristeligt Dagblad.

15.30-16.00: Samtale og afrunding

Fredag d. 8. december

09.00-09.15: Morgenbrød. Velkomst v. Vivi Larsen, Folkekirkens Nødhjælp til facilitator Rasmus Jakobsen, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

09.15-09.45: Hvad siger svenskerne? Erfaringer fra International Department, Church of Sweden (Skype)

09.45-10.00: Pause og frisk kaffe

10.00-12.30: Læringsworkshop med udgangspunkt i deltagernes egne cases v. Rasmus Jakobsen, BA i Uddannelsesvidenskab på AU, International konsulent og projektleder på diversitetsprogrammet i Mellemøsten og Nordafrika hos DUF.

12.30-13.00: Afsluttende replik og sandwich

Tilmelding og hjælp til udgifter

Tilmelding sendes til Vivi Larsen, praktikant, Folkekirkens Nødhjælp: vlar@dca.dk, tlf. 3318731, senest fredag d. 1. december.

Ønsker I som medlemsorganisation i DMR eller DMRU at deltage, men har problemer med at finde midler til udgifterne til transport og overnatning, så kontakt kommunikationsmedarbejder, Maria N. Hastrup - mnh@dmr.org - så ser vi, om vi kan finde en løsning.