DMRU Orientering - Juni 2015

Mens disse linjer skrives, buldrer valgtrommerne – nu på deres tredje og sidste uge. Men mens inciterende trommerytmer kunne have budt kompas og kikkert op til en vidtløftig fremtidsdans, er det som om bulder og brag mest skal tjene til at overdøve og skygge for den verden, der omgiver os. Lidet motiverende når man som danske kirkelige organisationer ikke bare vedkender sig den store verden, vi nu en gang er en del af, men også igen og igen erfarer hvor givende og engagerende et samarbejde med trosfæller ude i verden kan være. Læs mere om de danske udviklingsorganisationers fælles kampagne for de store perspektiver på www.vælgverden.dk. 

Derfor er det også opløftende igen at kunne udsende et DMRU nyhedsbrev med oplysninger om det store og mangfoldige arbejde, der udføres af lokale menigheder og diakonale organisationer i de mange lande, hvor medlemsorganisationerne er engageret. Nyhedsbrevet beretter også om nye muligheder, heriblandt midler til støtte for volontørers oplysningsarbejde. Og vi inviterer til endnu et debatmøde i serien af seminarer om Religion & Udvikling tirsdag den 16. juni.

Vi håber at I kan bruge nyhedsbrevet i jeres arbejde: kommentarer og forslag modtages meget gerne.

God sommer

Lars Udsholt

Sekretariatsleder

Indhold