Anmeldelse: Brønnum, Rikke og alle de andre

08-03-18

Anmeldelse af dokumentarfilmen ’De Frelste’, der har premiere på CPH:DOX. 

Med gamle arkivfoto, et flot lydbillede og stemmer fra både Nord og Syd, fortæller dokumentarfilmen, ’De Frelste’ om mødet mellem danske missionærer og Nigeria. Det er der kommet en meget fascinerende og flot film ud af, der dog godt kunne gå et enkelt spadestik dybere. 

Sorthvide billeder af Brønnums verden

Det er ret genialt, at filmholdet har fået adgang til det store arkiv med optagelser helt tilbage fra 1913. Sammen med oplæsning fra Niels Brønnums dagbog skaber det et billede af, hvordan livet var for de første danske missionærer. Men allermest er dagbog og billeder med til at give et indblik i den passionerede Brønnum, der virkelig føler et kald i missionsarbejdet i Nigeria.

Flere steder i filmen er der lagt et lyddesign over de sorthvide billeder. Generelt er filmens lyd og musik med fuld udblæsning, der presser på følelserne. Når det er bedst, er det smukt og taktfuldt. Visse steder i filmen kammer lyddesignet dog lidt over og bliver for unaturligt til billederne. 

Der klippes på meget flot vis mellem de gamle optagelser af missionærer fra fortiden til nutidige interviews og historien om missionær Rikke Vestergaard. 

Seje Rikke Vestergaard og alle de andre

”Man må klare sig, som man bedst kan”, forklarer Rikke Vestergaard. Hun står foran sit lille hus i Nigeria, hvor hun befinder sig fire måneder om året for at kunne hjælpe til på det lokale hospital. I hånden holder hun en boremaskine, der er blevet lavet om til at kunne slynge urinprøver. Rikke Vestergaard er en af hovedpersonerne i den nye dokumentar. Og det er et godt valg fra instruktørens side. For Rikke er på en vis finurlig, men samtidigt rodfæstet og uhøjtidelig. Hun fortæller roligt, men levende om sit liv, sin tro og sit kald.

Andre tidligere missionærer får også lov til at fortælle lidt hist og her, og det giver filmen en god energi, at forskellige stemmer kommer til. Især fordi stemmerne samles til et fælles budskab og fortælling: Mission er et kald – et kald til at gøre en forskel og et kald til eventyr. 

Afrikanske stemmer

En utrolig positiv ting i ’De Frelste’ er, at der er mange lokale nigerianere, der fortæller om deres møde med missionærerne. Det er alt fra helt almindelige gamle mænd til en luthersk biskop, fra en kvindelig skoleinspektør til en solbrilleklædte konge. De bruges vellykket og skaber balance, så vi ikke kun hører om hvid mands Afrika, men også om, hvordan man så de mærkelige hvide mennesker an.

Biskoppen er en særlig fin figur, fordi han med grin og smil på en underfundig måde får leveret en solid kritik af missionærerne. At man samtidigt ser billeder af ham i gang med at fejre gudstjeneste med sin store menighed, giver en naturlig rød tråd fra Brønnum op til nutidens Nigeria, der – på godt og ondt – er påvirket af missionærerne fra 1910’erne. 

Der mangler lige det sidste

”Vil de også vise, hvilke pris, afrikanerne har betalt for den kristne livsstil?”. Sådan starter filmen med at spørge. ”Spændende”, tænkte jeg. For et nuanceret billede af de første missionærer fortæller ikke kun om alt det umiddelbare gode, de bragte til afrikanske lande så som uddannelse og sundhed, men også om, hvordan der var en manglende respekt og forståelse for lokale traditioner og måder at leve livet.

Desværre berører filmen kun dette ganske lidt. Der bliver nævnt, hvordan det var problematisk, at missionærerne afskaffede flerkoneriet. Ligesom der ganske kort snakkes om, hvordan børn søgte missionærerne, så de kunne lære at læse og skrive. På den måde misser filmen muligheden for at gå dybere, og det er ærgerligt, for jeg er sikker på, at der er meget – både godt og dårligt - der har godt af at blive fortalt, når historien om danske missionærer skal afdækkes. 

En fascinerende og flot film

Alt i alt er ’De Frelste’ en fascinerende og flot film, der fortæller en interessant og vedkommende historie. Man er underholdt fra start til slut, og ved man ikke noget om missionsorganisationernes arbejde, vil man sikkert lære nyt. Har man lidt viden om missionsarbejdet før og nu, forlader man ikke biografen med nyt indblik, men nok med ny energi og opmuntring til det fortsatte arbejde. 

Anmeldt af Maria N. Hastrup, BA Film- og Medievidenskab, Cand.mag. i Afrikastudier, kommunikationsmedarbejder hos DMRU

På DMRUs Facebook-side kan du lige nu deltage i konkurrencen om to billetter til en visning af filmen i København.