Ansøgningsrunde maj 2020 - en status

07-05-20

DMRU har modtaget 19 ansøgninger i alt til en samlet værdi af 20,2 millioner kroner til DMRU-puljen inklusiv det nye ToRF-vindue. Lige nu vurderes ansøgningerne af de eksterne panelister, inden bevillingsudvalget mødes den 23. juni 2020 for at foretage den endelige vurdering og de endelige prioriteringer. Alle ansøgere vil få direkte besked om udfaldet inden udgangen af juni måned. 

I DMRU glædes vi over den fortsat store interesse for at søge puljen, især i disse tider hvor mange udviklingsorganisationer er udfordret pga. af COVID-19. De mange ansøgninger er et udtryk for en stærk solidaritet og motivation for at hjælpe i lande, der lige nu er stærkt udfordret. Generelt har religiøse organisationer en stor troværdighed og indflydelse på værdier og holdninger i mange udviklingslandes lokalsamfund, hvilket netop i denne tid kan have stor betydning for at afbøde krisen og for at opmuntre med håb og tro på fremtiden. 

DMRU opfordrer fortsat til at indsende ansøgninger og gør opmærksom på, næste ansøgningsrunde den 1. november.

Som altid vil DMRU’s sekretariat stå klar med støtte og hjælp til projektudvikling for de sædvanlige projektidéer. 

jazzandclassical.com