Danmission søger nye medarbejdere

11-10-17

Danmission søger Controller/økonomimedarbejder

Kan du lide at have kontakt med mange forskellige kolleger og partnere i Danmark og udlandet? Og har du en solid økonomisk baggrund, hvor du både ønsker at bruge din viden om bogføring, afstemning og konsolidering af regnskaber, og hvor du samtidig ønsker udfordringer og mulighed for at udvikle systemer samt rådgive og skabe overblik for andre, der ikke har en økonomisk baggrund?

Projektbevillinger og -regnskaber, afregninger for udsendte medarbejdere og rådgivning

I samarbejde med Danmissions finansielle koordinator skal du sikre, at alle bevillinger bliver håndteret korrekt. Det indebærer, at du skal registrere og bogføre bevillingerne, stå for overførsler til partnerne i udlandet, overvåge budgetter og følge op på deadlines i forbindelse med projektregnskaber. Samtidig skal du assistere og rådgive Danmissions fagkonsulenter og udsendte medarbejdere om projektøkonomi. I samarbejde med dine kolleger, vil du også skulle hjælpe med at udarbejde den finansielle del af projektansøgninger til forskellige internationale donorer.

Du vil blive tovholder for hele organisationens tidsregistrering. Danmissions nuværende system skal udskiftes, og du vil derfor få mulighed for at være med til at udvikle dette område.

Danmissions udsendte medarbejdere i Afrika, Asien og Mellemøsten aflægger hvert kvartal regnskab, som du vil skulle kontrollere og bogføre.

Økonomiuddannet, der ønsker en stilling med både drift og udvikling

Du kan se dig selv i en stilling, der favner bredt. Du skal have lyst til de helt praktiske opgaver med at bogføre, håndtere tidsregistrering o.l., ligesom du skal have mod på at udvikle nye systemer og procedurer, bl.a. i forbindelse med nye donorkontrakter. Du vil have tæt kontakt med partnerne. En kontakt der primært foregår på skrift på engelsk, men også til tider mundtligt.

Du har solid erfaring fra en økonomifunktion, og det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med projektbevillinger, gerne fra en NGO/en interesseorganisation. Du har lyst til at arbejde i en folkekirkelig organisation og har gerne kendskab til Danmissions samarbejdslande.

Danmission kan tilbyde

Et meningsfyldt arbejde blandt gode og engagerede kolleger i dejlige omgivelser i Hellerup. Der aflønnes i henhold til Danmissions lønpolitik med en god pensionsordning og 6 ugers ferie. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Caroline Winther, Administrationschef på cw@danmission.dk eller tlf.: 41 999 303

Henrik Tuxen, Finansiel koordinator på htu@danmission.dk eller tlf.: 41 999 338

Send din motiverede ansøgning og CV (i én fil) til job@danmission.dk  Skriv ’Controller’ i emnefeltet på din mail. Danmission håber at kunne finde den helt rigtige kandidat inden månedsskiftet. Hvis du sender din ansøgning senest mandag den 23. oktober 2017, vil du kunne komme med i første runde samtaler, som foregår den 26. og/eller 27. oktober 2017. Hvis Danmission finder den rigtige kandidat, tages stillingen ned herefter. Hvis Danmission vurderer, at den korte ansøgningsfrist har betydet, at ansøgerfeltet har været for begrænset, vil ansøgningsfristen blive forlænget til mandag den 6. november 2017, og samtaler vil finde sted fredag den 10. november 2017.

Administrator til Danmissions internationale programafdeling

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med lederen af Danmissions programafdeling, hvor man har ansvaret for Danmissions projekter vedrørende fattigdomsbekæmpelse, kirkeudvikling og dialog primært i Afrika, Asien og Mellemøsten, men også i Danmark. Den 1. oktober fik Danmission ny struktur, og afdelingen er lagt sammen af to tidligere afdelinger. Det betyder, at der er mange procedurer, man skal tilrette og ændre, så du får god mulighed for at være med til at præge procedurer og administrative processer.

En afvekslende hverdag

Dine opgaver vil spænde bredt, og du skal være forberedt på en afvekslende hverdag, hvor dine kolleger ofte vil komme til dig for at få råd eller hjælp til administrative opgaver. Det vil blive dit ansvar at stå for en systematisk registrering af data i Danmissions it-systemer, udarbejde dagsordner, referater, planlægge møder, følge op på årshjul samt hjælpe ved besøg fra udenlandske samarbejdspartnere samt andre løbende opgaver.

Du vil blive involveret i at lægge budget for afdelingen, og du vil skulle kontere forskellige udgifter og holde øje med budgetter, men økonomien vedrørende de enkelte projekter og programmer varetages af andre kolleger.

Når det gælder it, føler du dig godt klædt på, for du kan forvente, at andre vil trække på din viden om eksempelvis officepakken. Hvis du tidligere har arbejdet med Podio eller Sharepoint, vil det være en fordel.

Det bringer du med til stillingen

Først og fremmest bringer du erfaring med fra en tilsvarende stilling, og du ved med dig selv, at du trives bedst med de mere administrative arbejdsopgaver. Med din erfaring kan du skabe struktur og overblik, du kan arbejde selvstændigt, og du kan kommunikere klare budskaber på både dansk og engelsk. Da Danmission arbejder internationalt vil en del af arbejdet foregå på engelsk, så du har også tidligere brugt engelsk som arbejdssprog. Hvis du tidligere har arbejdet med de geografiske områder, Danmission arbejder i, vil det være en fordel. Du skal have lyst til at arbejde i en folkekirkelig organisation.

Vi kan tilbyde

Et meningsfyldt arbejde blandt gode og engagerede kolleger i dejlige omgivelser i Hellerup. Der aflønnes i henhold til Danmissions lønpolitik med en god pensionsordning og 6 ugers ferie. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer, og Danmission håber, du kan tiltræde hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Kirsten Auken, Chef for Programafdelingen på kau@danmission.dk eller tlf.: 41 999 318

Karsten Lund, Ressourcekoordinator på klu@danmission.dk eller tlf.: 41999308

Send din motiverede ansøgning og CV (i én fil) til job@danmission.dk, senest mandag den 23. oktober 2017. Skriv ’Administrator’ i emnefeltet på din mail. Danmission forventer at afholde samtaler 26. eller 27. oktober 2017.

Læs mere om Danmission og deres arbejde på deres hjemmeside.