Religion og religiøse aktører i udviklingsarbejdet vinder større accept

05-09-19

Viden om og accept af religion og religiøse aktører i udviklingssamarbejde vinder forståelse og accept. Også vigtigheden af tros- og religionsfrihed vinder større indpas. 

Det fremgår bl.a. af rapporten 'Civil Society Strikes Back', som både DMRU og en række medlemsorganisationer har bidraget til. 

"Religiøse aktører er en forskelligartet gruppe, og i mange lande opererer de under et andet sæt lovmæssige rammer end andre dele af civilsamfundet. I nogle lande er de blandt de sidste, der får 'mundkurv' på, og det giver dem muligheden for at tale på vegne af andre, som er udsatte. I andre lande er de blandt de første til at blive diskrimineret og marginaliseret på baggrund af deres religion. Vi er nødt til at anerkende, at de alle er den del af civilsamfundet, og deres indflydelse på folks værdier og handlinger gør det nødvendigt at inkludere dem alle sammen," lyder det bl.a. i rapporten.

Rapporten blev til på baggrund af en international konference med titlen 'Claiming Civic Space Together - Joint Strategies to ensure development and humanitarian action'.

DMRU deltog aktivt både på konferencen, samt i forbindelse med planlægningen og den efterfølgende udarbejdelse af rapporten med at sætte fokus på vigtigheden af religions rolle i udviklingsprojekter rundt om i verden, for at sikre en holistisk, bæredygtig forandring.

Rapporten retter desuden sit blik fremad, og anbefaler øget viden om og kendskab til religion og religiøse aktører: "Civilsamfundsorganisationer er nødt til at inkludere religion og religiøse aktører i deres kontekstanalyse og sikre, at alle nye projekter inkluderer religionens rolle i samfundet, samt arbejde for at også statslige projekter gør det samme. Ligeledes er vi nødt til at promovere vigtigheden af, at også den private sektor har fokus på diversitet og inklusion af mennesker med med forskellige religiøse baggrunde - herunder også ikke religiøse baggrunde."

 

Læs hele rapporten her