Har I en idé til Verdens Bedste Nyheder?

10-06-16

Om ganske få måneder går det løs med Verdens Bedste Nyheders årlige morgenuddeling, der finder sted fredag d. 9. september kl. 7-9.

I forbindelse med eventen udgives der traditionen tro en kampagneavis, der i år har hovedbudskabet ”Vi har en plan: 17 nye Verdensmål ”. Avisen vil udover at blive uddelt landet over også være omslag på Metroxpress på selve dagen. Ligeledes vil Metroexpress hver dag i to uger op til kampagnen bringe en Verdens Bedste Nyhed.

Verdens Bedste Nyheder efterspørger nu jeres bud på de gode nyheder til avisen. I år søger de blot idéer/pitches til artikler – ikke færdigskrevne artikler. Efterfølgende vil redaktionen udvælge de ideer, der kommer med i avisen samt i Metroexpress i ugerne op til, og skrive selve artiklerne.  

Har I lyst til at være med, så send jeres ideer i en mail til clha@dca.dk senest den 21. juni kl. 12. Da der er en stram produktionsplan, er det vigtigt at deadline bliver overholdt. Pitches sendt efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Helt konkret skal I sende:

- Navn + e-mail adresse på kontaktperson

- Land + region for ideen

- Et par linjer om den konkrete artikel-ide 

- Et par linjer om, hvilken dokumentation og kilder, der kan danne grundlag for artiklen.

-Billeder og/eller illustrationer i høj kvalitet, der understreger indholdet i artiklen. De medfølgende billeder kan være afgørende for om artikel-ideen bliver udvalgt til avisen. 

DMRUs kommunikationsmedarbejder, Maria N. Hastrup står til rådighed for rådgivning og hjælp til at udvælge historie og pitch. Kontakt Maria på mnh@dmr.org