Nyt om DMRU-puljen i 2018

21-12-17

Loft for antal af ansøgninger bliver afskaffet

Med baggrund i erfaringerne fra ansøgningsprocessen i 2017 samt med input fra Udenrigsministeriets review af DMRU-puljen i 2017, vil DMRU i 2018 afskaffe et loft for antallet af ansøgninger medlemsorganisationer kan sende ind i løbet af året.

Til gengæld vil der blive indført et pointscoringssystem for vurdering af ansøgninger (den præcise struktur behandles af bestyrelsen i januar). På denne måde vil de bedste ansøgninger få adgang til puljen, dog med den begrænsning, at der vil blive sat et finansieringsloft for, hvor meget hver organisation samlet set kan få bevilliget.

Derudover åbnes der op for, at DMRU-puljen nu kan give bevillinger til indsatser i alle lande på OECD/DACs liste over udviklingslande. Læs mere her.

Mulighed for at søge projektstøtte til tros-og religionsfrihed

Derudover vil det i 2018 være muligt at søge til projekter med fokus på tros- og religionsfrihed igennem DMRU-puljen. For at hjælpe det i gang vil DMRU desuden i 2018 igangsætte et fælles læringsprojekt i syd sammen med en række medlemsorganisationer.

Yderligere vil DMRU også videreføre et lignende læringsprojekt ang. kirkens fortalervirksomhed (OAIC projektet) og igangsætte et tredje om menighedsbaseret diakoni. Nærmere information omkring dette følger.

Flere midler til DMRU-puljen i 2018

DMRU påregner flere midler i puljen i 2018, og vi øger derfor loftet for store (A) ansøgninger fra kr. 800.000 til kr. 1 mio.  og for små (B) ansøgninger fra kr. 400.000 til kr. 500.000.

De fire ansøgningsrunder vil som sædvanlig have frist 15. februar, 1. maj, 15. august og 1.november 2018. Indmeldelse af forventede ansøgninger skal ske til Thomas Spanner på tsp@dmr.org senest 10. januar 2018 gældende for hele året og skal indeholde flg. information:

•       Navn på sydpartner

•       Projekttitel

•       Tema

•       Land/Geografisk område

•       Budget / ansøgningstype (stort, lille projekt, forundersøgelse etc.)?

•       Forventning om eget bidrag (jo højere jo bedre – ingen øvre grænse)?

•       Hvor langt er I i ansøgningsprocessen?

•       Er der tale om en ny fase af et eksisterende projekt?

Nærmere oplysninger om pointsystem, beløbsloft, fokus på tros- og religionsfrihed og andre temaer jfr. DMRUs nye strategi, samt en række yderligere forenklinger i retningslinjerne for puljen vil blive tilsendt medlemmer i begyndelsen af 2018.

Hvis man har spørgsmål, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte sekretariatet.

Ønskes rådgivning i forbindelse med projektansøgning, kan dette med ens DMRU-konsulent i god tid inden ansøgningsfristen. Indmeldte projektansøgninger vil få prioritet i forhold til rådgivning.