Religion skal tænkes ind i sikkerhedspolitikken

04-09-19

Danmark bør gå i dialog med religiøse aktører, som arbejder for fred og forsoning. Det er en af konklusionerne i en ny rapport udarbejdet af Globalt Fokus og 92-gruppen. Rapporten er blevet til på baggrund af input fra flere civilsamfundsorganisationer, bl.a. DMRU, og rummer en række anbefalinger til det politiske Danmarks indsats for at nå Verdensmålene. 

Og flere af anbefalingerne handler altså direkte om at involvere religion og religiøse aktører i højere grad, end det i dag er tilfældet. Rapporten opfordrer bl.a. til at ”Danske politikere bør lave en strategi for inddragelse af religion i stabilitets- og sikkerhedspolitiske spørgsmål” (s. 46), og understreger videre:

”Specifikt i de tilfælde hvor religion er en del af en voldelig konflikt, er konflikten vanskelig at transformere alene gennem sekulære forandringsagenter. Det er centralt, at de involverede har forståelse for det religiøse. Der er stort potentiale i, at Danmark går i dialog med religiøse aktører, som arbejder for fred og forsoning. Dette indebærer dels en større samtænkning af redskaber på tværs af det udviklingspolitiske, humanitære og fredsopbyggende, dels en større investering i viden og ekspertise." (s. 46)

Særligt fokus på tros- og religionsfrihed

Med henblik på indfrielsen af Verdensmål 16.10, som omfatter bl.a. tros- og religionsfrihed, lyder rapportens anbefalinger bl.a. at ambassadører bør mødes regelmæssigt med repræsentanter for tros- og livssynssamfund. Desuden at tros- og religionsfrihed bør gøres til en fast del af rapporteringen fra ambassaderne til Udenrigsministeriet, og at Danmarks andre interesser i det pågældende land ikke må stå i vejen for at kritisere en regering, der krænker frihedsrettighederne (s. 49)

Endelig lyder anbefalingerne i rapporten, at "Danmark skal i menneskerettighedsrådet fastholde tros- og religionsfrihed som en central og fundamental individuel rettighed samt arbejde aktivt for at beskytte politisk aktive, journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod fængslinger, tortur, forsvindinger og mord.” (s. 49)