Peters klumme: Andelsbevægelsen og udviklingsarbejdet

Andelsbevægelsen i Danmark har historisk haft stor betydning for vores demokratiudvikling og fattigdomsbekæmpelsen på landet. Opblomstringen af andelsmejerier og andelskasser mv. er blot nogle eksempler på den udviklingen bevægelsen fik i 1880erne, og som i årtier kunne kaldes en folkebevægelse.  Dette gennembrud skete som resultatet af både eksterne, udenlandske faktorer og interne, danske landbrugsmæssige faktorer heriblandt opkomsten af den grundtvigske højskole, som øgede lægfolks forståelse af de økonomiske sammenhænge og gav dem lysten til at være aktive i bevægelsen.

Denne udvikling er ikke unik i Danmark, men genfindes overalt i verden, hvor kooperativer og bondeforeninger har dannet fundament for demokratiudvikling og fattigdomsbekæmpelse. Meget udviklingsarbejde har derfor interesseret sig for det forandringspotentiale, der ligger i kooperativer, som man har forsøgt at fremme. Der er fantastiske succeshistorier som fx det indiske andelsmejeri, der startede i 1864 af nogle få bønder i den indiske delstat Gujarat, der i dag er ejet af mere end 3,6 mio. småbønder og sælger produkter i mere end 60 lande i verden. 

Det har dog langt fra altid været en succes med kooperativer, og man skal ikke være lang tid i Østafrika, før man hører om de store skuffelser, der har været med kooperativer, som har været udsat for utidig statslig indblanding og økonomiske magtkampe. Ikke desto mindre rummer kooperativer og bondeforeninger et stort potentiale for udvikling. Og mange af DMRUs medlemsorganisationer har beskæftiget sig med forskellige former for organisering på et sådant højere niveau, der rummer flere muligheder for fortalervirksomhed og bæredygtig institutionel udvikling. Det blev positivt iagttaget i det succesfulde review Udenrigsministeriet lige har foretaget af DMRU, hvor anbefaling 9 af 10 lyder: 

9. On results of partnerships: Further emphasise the need for the projects to work with federating groups and group organising at higher levels especially in relation to longer-term phased projects under the Pool

Som nævnt i oktober-nummeret af DMRU Orientering, var DMRU vært for et længere kursus, som netop handlede om, hvordan vi bedre kan arbejde med udviklingen ”fra bondegrupper til bondeforeninger”. Kurset og læringsprocessen der strakte sig over godt et år, var finansieret af Globalt Fokus med DMRU som lead og Kristine Kaaber Pors som proceskonsulent og koordinator. Flere af DMRUs medlemsorganisationer deltog, og DMRU ser frem til at fortsætte det gode arbejde med kapacitetsudvikling på området, så vi kan se flere eksempler på grupper, der organiserer sig på et højere niveau og et stærkere civilsamfund. 

Læreprocessen om bondeforeninger har skrevet om Caritas’, Danmissions, DMRUs, Økologisk Landsforenings erfaringer til DIIS-forsker Esbern Friis-Hansens bog om ”Democratic Rural Organisations – market, credit and voice”, der er et studie af ikke mindst danske organisationers og deres partneres erfaringer med at opbygge andelsforeninger i syd. Det er et emne med stor international interesse, og derfor er bogen udgivet på et af verdens førende udviklingsforlag, Routledge Development.
Find bogen her

D. 28.-29. november afholdt læreprocessen et velbesøgt seminar om småbønders stemme og indkomstmuligheder på Diakonissestiftelsen. Fire eksperter fra syd deltog, Dominick Ringo der er en af ophavsmændene til den velanskrevne RIPAT-metode, Peter Oluka, ekspert fra Uganda, Shivaram Kanathila fra Caritas Nord-Øst Indien, ekspert i organisering af småbønder samt Njoroge Kimani, tanzanisk ekspert i organisationsudvikling.  

Se beskrivelse af seminaret her

Find materialet fra seminaret her

Peter Blum Samuelsen, sekretariatschef