Den rettighedsbaserede tilgang

Menneskerettighedskonventionen blev adopteret verden over i 1948, som et redskab til at genkende og beskytte den uigenkaldelige status for alle mennesker som født frie og lige i værdighed og rettigheder. Menneskerettighederne konstituerer grundelementet i en rettighedsbaseret tilgang - en tilgang som understreger vores lovmæssige og moralske forpligtelser til at promovere udvikling og rettigheder igennem universelle og fundamentale rettigheder. Disse er kategoriseret som politiske og civile rettigheder, såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed, og socioøkonomiske og kulturelle rettigheder såsom retten til uddannelse, sundhed og en rimelig levestandard.

Den rettighedsbaserede tilgang taler for et konceptuelt skift væk fra den traditionelle behovsbaserede tilgang med et fokus på rettigheder og forpligtelser. Motivationen for at engagere sig i udvikling bliver således draget fra forestillingen om at alle mennesker er bærere af fundamentale rettigheder, friheder og spirituel velvære. Derfor er alle mennesker rights holders – rettighedsholdere - og uanset om man lever under fattigdom, undertrykkelse eller lidelse, er man ikke bare en passiv aktør eller kun recipient af velgørenhed.

Ved at acceptere at alle mennesker har et legitimt krav på rettigheder, anerkender vi, at der er aktører i samfundet, som bærer ansvar og forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne. Disse aktører ses som duty bearers - ansvarsholdere.

Den primære duty bearers er staten (herunder regeringen, offentlige myndigheder, osv.), som bærer det principielle lovpligtige ansvar over for deres borgere, men den rettighedsbaserede tilgang inkluderer også den moralske rammesætning, der vejleder relationen mellem mennesker og grupper, såsom lokale og religiøse ledere, private virksomheder, civilsamfundsorganisationer og forældre - alle der bærer et ansvar bliver set som duty bearers.

I en rettighedsbaseret tilgang forpligter vi os til at respektere andres rettigheder, identificere rødderne til fattigdom, uretfærdighed og diskrimination, og stå imod disse ved at kræve fundamentale strukturelle ændringer. Med konceptet duty bearers og rights holders, introducerer den rettighedsbaserede tilgang et vigtigt element i social ansvarlighed: et hvor valide påstande kan blive fremsat mod stater og andre moralske duty bearers til at respektere, opretholde og beskytte uigenkaldelige rettigheder, og hvor duty bearers kan blive stillet til ansvar for deres evne til at følge dette sociale ansvar.

Der er ikke én måde hvorpå den rettighedsbaserede tilgang kan forstås eller praktiseres. Faktorer såsom en særlig lokale kontekst eller politisk situation kan påvirke, hvordan forskellige aktører applikerer den rettighedsbaserede tilgang i praksis.

Læs mere om DMRUs tilgang til rettighedsbaseret arbejde i positionspapiret her.